Sådan administrerer du abonnementer i Teams Selvbetjening

Læsetid: 6 minutter

Når du kommer ind i Teams Selvbetjening bliver du mødt af dashboardet, hvor du øverst kan se, hvor mange medarbejdere, I har i jeres Azure AD. Azure AD er jeres brugerliste i Office 365, som Teams Selvbetjening kan kigge ind i.

Lige under det tal, kan du se hvor mange af medarbejderne, som mangler et abonnement hos os. 

mceclip0.png

For at tilføje abonnementer  hos os (altså telefoni i Teams og/eller mobiltelefoni) klikker du på TILDEL eller på Brugere ude i menuen til venstre.

Dette fører dig ind i brugerlisten, hvor du øverst hurtigt kan finde den eller de medarbejdere frem, som du ønsker at tilføje et abonnement - enten ved at søge eller benytte et af de links til hurtigsøgning, som findes under søgefeltet.

mceclip1.png

Når du har fundet brugeren, klikker du på Aktivér Teams-telefoni eller på Opret mobilabonnement. Teams-telefoni tilfører brugeren muligheden for at ringe ind og ud af Teams. Mobilabonnement lægger en mobilpakke ovenpå.

Aktivér Teams-telefoni

Klikker du på Aktivér Teams-telefoni, åbnes medarbejderens brugerprofil i den rette sektion.

4.gif

 

Her skal du tage stilling til, hvilket fastnettelefonnummer og lokalnummer vedkommende skal have.

Fastnetnummeret bliver medarbejderens OneNumber, som vedkommende ringer ud fra og kan modtage kald på i Teams. Tilføjes et mobilnummer, kan man vælge, hvilket nummer skal vises, når man ringer ud.

mceclip0.png

Når du har valgt numre, klikker du på Opret.

mceclip2.png

Nu har du tilføjet telefoni til medarbejderens Teams.

Bemærk at det kræver en såkaldt Phone Service-licens, at lægge telefoni i Teams. Phone Service følger med Office 365 E5-licensen, men skal tilkøbes på E3- og E1-licensen. På alle Microsoft 365 Business-licenserne skal der tilkøbes licensen Microsoft 365 Business Voice for at man kan lægge telefoni i Teams. 

I den øverste sektion af brugerprofilen kan du se, hvilke licenser denne medarbejder har.

Hvis medarbejderen ikke er tilstrækkeligt licenseret, skal I ind i jeres Office 365-administrationspanel og tildele den korrekte licens.

Opret mobilabonnement

Klikker du på  Opret mobilabonnement, åbnes medarbejderens brugerprofil i den rette sektion. Her skal du tage stilling til fire ting.

1. Først skal du vælge hvilken mobilpakke, brugeren skal have. Det gør du under Vælg mobilpakke. Med vores Teams-løsning kan du vælge mellem fire mobilpakker.

mceclip0.png

2. Herefter skal du vælge mobilnummer. Her kan du enten vælge fra en række af numre i vores serie, eller du kan vælge at indportere et nummer udefra. Hvis du vælger det sidste, sættes en indporteringsproces i gang, hvor medarbejderen automatisk får tilsendt en fuldmagt, som vedkommende skal underskrive og returnere til os.

3. Den tredje ting, du skal tage stilling til på medarbejderens vegne, er om der skal sendes et simkort med posten, eller om du vil benytte eventuelle skuffesimkort, som I har liggende hos jer. Hvis I ikke har skuffesimkort hos jer, kan I bestille nogle under Organisation.

Vælger du, at vi skal udsende et simkort, kan du desuden selv vælge, hvor simkortet skal sendes hen. Det kan jo være, at det giver mest mening at sende kortet til medarbejderens privatadresse. Simkortet er 1-2 hverdage om at komme frem.

4. Til sidst vælger du, om medarbejderen har brug for datadelingskort til abonnementet.

Når du har taget stilling til de fire områder, klikker du på Opret.

Nu har du tilføjet et mobilabonnement til medarbejderen.

Ændre et abonnement

Hvis du ønsker at ændre et abonnement - for eksempel at gå fra Teams-telefoni med mobiltelefon direkte til et abonnement kun med Teams-telefoni - klikker du bare på de tre prikker udfor abonnementet på brugerens profilside.

mceclip2.png

Klik på Nedlæg.

Herefter skal du vælge, hvad du vil gøre med abonnementet. Her vælger vi at nedlægge mobilabonnementet, men bibeholde Teams-telefoni.

Klik herefter på Næste trin.

mceclip1.png

Klik til sidst på Bekræft for at udføre ændringen.

mceclip3.png

Nu har du ændret brugerens abonnement.

Opret bruger som ikke er i jeres AD

Hvis I har brug for det, kan I godt oprette en bruger her i Teams Selvbetjening, som ikke eksisterer i jeres AD. Den bruger vil ikke have nogen relation til jeres AD og vil dermed ikke kunne få Teams-telefoni.

En sådan bruger vil alene kunne få et fladt mobilabonnement, og vil heller ikke have adgang til Min side i Teams Selvbetjening. Mobilabonnementet vil dog naturligvis optræde på jeres samlede faktura fra os.

Du opretter brugeren ved at klikke på plus-ikonet i øverste højre hjørne.

mceclip0.png

Herefter udfylder du felterne med navn, abonnement, nummer, hvor et evt. simkort skal sendes hen, datadelingskort og så videre.

Til sidst klikker du på Opret.

mceclip1.png

Brugeren vil nu optræde i listen med et rødt brudt link-ikon, som indikerer den manglende relation til jeres AD.

mceclip2.png

 

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer