Læsetid: 4 minutter
Vores løsning giver dig mulighed for at benytte Teams som telefon. På den måde har du alle kommunikationskanaler samlet et sted - chat, videokald, onlinemøder og telefonopkald.
Det betyder, at du i vores løsning har et telefon-tastatur i området Opkald i dit Teams-program. Med det eller via dine kontakter kan du lave telefonopkald ud til telefoner. Hvis du ikke har tastaturet i Teams, er det fordi din brugerprofil endnu ikke har fået aktiveret Teams-telefoni. Det kan jeres administrator nemt gøre i Selvbetjenings-appen.
Og du kan naturligvis også modtage kald via Teams-programmet på din computer. Indgående opkald vil dukke op i nederste højre hjørne af din skærm. Herfra kan du afvise kaldet eller acceptere det.
Omstilling af kald
Du kan både omstille et kald blindt eller konfereret.
Under kalder klikker du blot på de tre prikker i øverste højre hjørne. Her vælger du Overfør, hvis du vil omstille kaldet direkte, og Kontakt, og overfør derefter, hvis du lige vil tjekke med vedkommende, du vil omstille til.
Har du valgt Overfør, vælger du den kollega, som du vil omstille kaldet til. og klikker på Overfør.
Klikker du på pilen ved Overfør-knappen, kan du vælge hvilket af kontaktens numre, du ønsker at overføre til. Du kan også vælge at slå funktionen Ring tilbage, hvis der ikke er noget svar til.
Hvis du ikke har vedkommende i dine kontakter, indtaster du blot telefonnummeret i søgefeltet og klikker på Overfør.
Valgte du Kontakt, og overfør derefter, får du mulighed for at skrive med den person, som du vil omstille til. Det gør du ved hjælp af chatvinduet.
Du kan også vælge at tale med vedkommende. Vælg i så fald Teams-lydopkald i dropdown-muligheden ved Chat-knappen. Dette åbner et nyt Teams-vindue, hvor du kan tale med personen, som du ønsker at sende kaldet videre til.
Mens du slår op og eventuelt konfererer, er kaldet i venteposition i det oprindelige vindue. Hvis du finder ud af, at du alligevel ikke ønsker at omstille kaldet, klikker du blot på play-ikonet øverst i den oprindelige samtale.
Der er en tilsvarende måde at overføre kald på via Teams-appen på din mobiltelefon.
Indstillinger
Hvis du ønsker at ændre på måden, som opkald håndteres i samspil med Teams, kan du gå ind i Indstillinger i Teams. Dem finder du oppe i højre hjørne af dit Teams-program.
Herefter vælger du menupunktet Opkald.
Her kan du vælge, hvad der skal ske med opkald til dig. Hvornår telefonsvarer skal tage over, om du ønsker at viderestille alle opkald, hvilken ringetone, du ønsker, og meget andet.
Kommentarer