Sådan optager og afspiller du et Teams-onlinemøde

Læsetid: 3 minutter

Når du optager et Teams-onlinemøde, optager du lyd, video, chat, skærmdeling, PowerPoint-slides og afstemninger. Alle præsentationsværter kan optage et møde og gemme til senere afspilning, redigering og distribuering.

Sådan optager du et Teams-møde

Under et Teams-onlinemøde klikker du på de tre prikker i navigationsbaren øverst og på Start optagelse/Start recording.

mceclip0.png

Alle i mødet bliver underrettet om, at mødet nu optages - dels ved en informationsbjælke øverst i vinduet og dels som et punkt i mødets chathistorik.

For at stoppe optagelsen igen klikke du atter på de tre prikker og vælger så Stop optagelse.

Bemærk at en-til-en-onlinemøder kan ikke optages.

...og når du og de andre mødedeltagere skal finde videoen igen

Jamen, så er det ganske enkelt.

Optagelsen bliver automatisk lagt i Office 365-tjenesten Stream, hvorfra man kan afspille den. Stream kan sammenlignes med YouTube - men jeres videoer er naturligvis ikke tilgængelige for offentligheden.

Optagelsen er i udgangspunktet tilgængelig for de personer, som var med i mødet, men som ejer af optagelsen kan du nemt dele den med andre, hvis du har lyst til det. Du kan selvfølgelig også slette den.

Optagelsen vil figurere i mødedeltagernes chat-historik, hvorfra de kan afspille den.

mceclip1.png

Hvis du ønsker at dele optagelsen med andre personer, kan du gå ind i Stream og finde videoen. Her kan du både justere på, hvem der kan se videoen, og generere et link til videoen - som du så kan distribuere.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer