Hvordan virker top up på Works-mobilabonnementer?

Top up er en funktion, der automatisk følger med i Works-mobilabonnementer.

Tjenesten giver brugeren mulighed for at få fornyet sin data op til i alt fire gange, hvis brugeren har benyttet al den inkluderede data i en given regningsperiode. Det får man til en reduceret pris.

Alternativet er, at vi laver et såkaldt speed drop, hvor vi skruer helt ned for hastigheden på data (brugeren vil opleve, at mobildata ikke virker). Så vil I selv skulle justere brugerens datapakke i Selvbetjening.

Et tænkt eksempel:

En bruger har Works 3 GB. Brugeren benytter al sit data på streaming uden at tænke nærmere over det i starten af måneden. Forbruget medfører, at brugeren får en top up af sin datapakke på yderligere 3 GB. Top up'en bogføres på næste regning med dato/tidspunkt som en ekstra service. Brugeren har derfor haft mulighed for at bruge 6 GB data i den pågældende måned. Reelt kan brugeren med fire gange top up have 12 GB udover den oprindelige pakke - dvs. maksimalt 15 GB i alt.

Bruges der så meget data, skulle I måske overveje en større grundpakke til brugeren. Men I kan fx ikke vælge en grundpakke med 50 GB data. Det er dog muligt, hvis man har en grundpakke på 20 GB og derfor med top up reelt kan bruge op til 100 GB på en måned.

I kan godt skriftligt afmelde brugeres top up, både på eksisterende numre og fremtidige oprettelser, hvis I skulle ønske det.

Ønsker I senere at gentilmelde en bruger til top up, er det selvfølgelig også muligt. Gentilmeldinger vil dog først virke fra den næstkommende regningsperiode. Med andre ord kan det være skidt at afmelde personer med 20 GB, da de reelt ikke kan få mere data i en given periode, hvis de er afmeldt og de første 20 GB er brugt op. Det vil i givet fald være påkrævet, at I laver kontraktlige ændringer med jeres account manager.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer