Godt i gang med SkyApp

SkyApp gør dig fri af dit skrivebord og giver dig overblik og række kommunikationsmuligheder, når du er på farten. Med SkyApp kan du:

  • Ringe ud og sende sms’er
  • Se kalendere og oprette møder
  • Se dine kollegers tilstedeværelse
  • Melde dig ind og ud af mobile ringegrupper (dog ikke fx Competella-ringegrupper) 
  • Vælge hvilket telefonnummer, du ønsker at vise ved opkald – og lægge en tidsplan for det
  • Lave såkaldte SIP Out og Callback-kald

Sådan henter du og logger på SkyApp

SkyApp er tilgængelig for både vores Skype for Business Express- og Enterprise-kunder - og til iOS- og Android-telefoner.

  • Hvis du har en iPhone, henter du SkyApp fra App Store (klik her).
  • Hvis du har en Android-telefon, henter du den fra Google Play (klik her).

Når du har installeret SkyApp, logger du på første gang ved at indtaste din e-mailadresse. Tryk herefter på Forgot Password. 

Hvis du benytter Android, får du en sms, der beskriver, hvordan du vælger kodeord. Hvis du har en iPhone, får du en e-mail.

Når du har valgt et nyt kodeord, kan du logge ind. Herefter bliver du ført til forsiden.

Her kan du se dine kommende kalenderaftaler, og øverst har du et felt, hvor du kan søge i dine kontakter. Kontakterne i SkyApp er din telefons lokale kontakter kombineret med de kontakter, som du har i din organisation.

Nederst er der en genvej til at ringe op til en visuel telefonsvarer. Denne funktion er dog kun tilgængelig for vores Business One-kunder.

Sådan ringer du ud fra SkyApp

Der er to måder at foretage et almindeligt kald fra SkyApp. Enten kan du søge dig frem til en kollega via søgefeltet, trykke på vedkommende og derefter på Call. Ellers kan du trykke på tastemenuen  i øverste højre hjørne, taste nummeret og trykke på Ring op.

Der er dog to alternativer til et almindeligt kald, som du med fordel kan benytte, når du befinder dig i et land, hvor roamingafgiften på opkald er høj. Når du har tastet nummeret eller fundet personen i dine kontakter, kan du nemlig vælge at trykke på SIP Out eller Callback.

Ved at trykke på SIP Out ringer du op via internettet. Det kræver altså, at din telefon har forbindelse til internettet, for eksempel via wifi. Med SIP Out ringer du til gældende takst, som hvis opkaldet blev foretaget i Danmark. Du viser dit eget telefonnummer til den, du ringer op.

Hvis SIP Out ikke er tilgængelig i SkyApp, er det enten fordi du ikke har internetforbindelse, eller dit abonnement ikke understøtter det.

Trykker du på Callback, får SkyApp modtagerens telefon til at ringe dig op. Når din telefon ringer, skal du blot svare kaldet og samtalen forbindes. Denne fremgangsmåde er typisk også billigere, når du er i udlandet.

Sådan ser du dine kontakters tilstedeværelse og kalender

Ved at søge i dine kontakter kan du komme ind på den enkelte persons profilside. Her kan du se vedkommendes tilstedeværelse  og kalender. Hvor meget, du kan se i kalenderen, afhænger naturligvis af det adgangsniveau, som vedkommende har givet dig.

Du kan også skrive sms’er og e-mails til personen.

Ønsker du at tilføje personen som favorit, kan du trykke på stjernen i toppen af profilen. Favoritter vises øverst i SkyApps kontaktliste.

Sådan booker du møder

Du kan også booke møder via SkyApp. Det gør du ved at gå ind i din egen kalender – tryk på den på forsiden – og trykke på Tilføj. Herefter kan du vælge at oprette et møde direkte ved at trykke på Opret møde og indtaste mødedetaljerne.

Du kan dog også vælge Flet kalendere. Det giver dig mulighed for at se flere kalendere ovenpå hinanden, så du nemt kan finde et tidspunkt, hvor alle deltagere kan. Når du har valgt mødedeltagerne, trykker du på Merge. Herefter kan du finde det rette tidspunkt og invitere til mødet.

Indstillinger i sidemenuen

Trykker du på knappen  i øverste venstre hjørne, folder du sidemenuen ud. Her kan du pille ved en række indstillinger for den måde, kald kommer ind og ud af din telefon.

Under Plan for nummervisning kan du opsætte en en tidsskema for hvilket nummer, du vil vise, når du ringer ud. Du kan vælge mellem dit OneNumber og dit mobilnummer. Denne plan gør, at du nemt kan vælge at adskille privat- og arbejdsliv, uden at skulle huske at skifte, når du tager hjem fra kontoret.

Hvis Plan for nummervisning er utilgængelig, er det fordi, du har Mobile OneNumber. Det har alle vores Express-kunder for eksempel.

Under Ringegrupper kan du melde dig midlertidigt ind og ud af de mobile ringegrupper, som du er medlem af. Mobile ringegrupper oprettes i Selvbetjening og her angives medlemskab også. Du kan ikke logge ud af en ringegruppe, hvis du er den sidste tilbage. Bemærk, at det kun er de mobile ringegrupper, denne funktion omhandler - ikke for eksempel jeres Competella-ringegrupper.

Under Nummervisning kan du til en hver tid se, hvilket telefonnummer, du viser til modtageren af dine kald. Her kan du også manuelt sætte det. Hvis I har oprettet et gruppenummer, og du er tilmeldt det i Selvbetjening, vil du også kunne vælge det her.

Vælger du et andet nummer, end det som du eventuelt har angivet i Plan for nummervisning, vil dit manuelle valg være gældende, indtil planen ændrer det.

Hurtig viderestilling er kun tilgængelig for Business One-kunder. Med funktionen kan du med ét klik midlertidigt viderestille dine kald til et andet telefonnummer.

Under Skift password kan du ændre dit kodeord til SkyApp.

Var denne artikel en hjælp?
2 ud af 3 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer