Hvordan kommer jeg i gang som Skype for Business Express-kunde?

Når I har modtaget ordrebekræftelsen på jeres køb af Skype for Business Express, er I klar til at komme i gang.

For at virksomhedens medarbejdere kan begynde at benytte løsningen, skal den person, som er administrator, oprette de enkelte medarbejdere i Selvbetjening. Administratoren modtager i forbindelse med købet en velkomst-e-mail, som beskriver, hvordan vedkommende gør det. Det er også beskrevet herunder.

Det kan være, at I har tegnet en administrationsaftale med det TDC Erhvervscenter, hvor I købte løsningen. I så fald vil det være dem, der opretter medarbejderne på jeres vegne.

Sådan opretter du som administrator medarbejderne via Selvbetjening

Af sikkerhedsmæssige årsager skal du starte med at vælge et nyt kodeord til din Selvbetjeningsbruger – det gør du her.

Når du har valgt et nyt kodeord, bruger du det og din e-mailadresse til at logge ind på selvbetjening.sky.tdc.dk. Her opretter du dit eget og dine kollegers abonnement og tager stilling til telefonnumre – klik her for at se hvordan.

Hvis du bestiller et nyt nummer til en kollega eller dig selv, kommer der et simkort med posten i løbet af 1-2 arbejdsdage. Simkortet er aktivt og vil fungere, når det sættes i telefonen. Har du bestilt flytning af et eksisterende nummer, vil flytningen afhænge af den bindingsperiode, som nummeret har hos det nuværende teleselskab.

Sådan kommer du i gang som medarbejder

Når du er blevet oprettet som medarbejder på løsningen, får du en velkomst-e-mail med dit login.

Nu skal du blot installere Skype for Business-programmet på din computer – klik her for at se hvordan. Herefter kan du logge på Skype for Business – klik her for at se hvordan.

Du kan se masser af vejledninger og videoer om, hvordan Skype for Business fungerer her.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer