Herunder har vi en kort beskrivelse af hovedfunktionerne i CC Lite.
Hvis du vil læse mere om CC Lite generelt, kan du finde en løsningsbeskrivelse i pdf-format helt nederst.
Call Distribution Solution CC Lite
Start med at gå ind på https://cclite.cirque.dk/agentaccess
Brugernavn: Dette er dit User Principal Name (UPN), fx din SIP-adresse: xxx@<domæne>
Adgangskode: Dette er samme kodeord, som du bruger til at logge på Skype for Business.
Tip: Sproget kan ændres i øverste højre hjørne.
Status Display
Første gang du logger ind, vil siden se sådan ud:
Hvis Tilgængelig til at besvare samtaler? er sat til Nej, vil ingen kald distribueres til brugeren.
For at modtage indgående kald til den specifikke kø, skal indstillingen ændres til Ja.
Grupper
Du kan se hvilke grupper/køer, du er forbundet til, hvis du kigger under Tilgængelige grupper.
Hvis gruppen er blå, som i illustrationen herover, er du logget ind i gruppen.
For at logge ud af en gruppe, skal du blot klikke på gruppen, og så vil farven skifte til en hvid baggrund. Dette betyder, at du ikke er del af gruppen længere, og du modtager dermed ingen kald fra den pågældende gruppe.
Vælg apparat
Der er tre måder at modtage kald på i en gruppe, du er del af.
- Kun Lync - Du vil kun modtage kald via Lync/Skype for business.
- Andet apparat - Dette vil viderestille kald til et telefonnummer, som du har tildelt via dropdown-menuen.
- Ring samtidigt - Her vil du modtage kald både i Lync/Skype for Business samt det nummer, som er slået til i din klient under indstillinger for samtidig ringning.
Log ud
For at logge ud skal du klikke øverst i højre hjørne af vinduet og herefter på Log ud. Dine indstillinger bliver gemt ud fra den sidste ændring, du har lavet.
Vigtigt: Hvis du er logget ind i en kø, vil du forblive tilgængelig for denne kø, selvom du logger ud af hjemmesiden.
Ændringer træder i kraft indenfor 30 sekunder.
Kommentarer