Med Skype for Business kan du med få klik invitere til og deltage i videomøder. Se her hvordan.
Lav et Skype-møde fra Outlook
- Åbn din Outlook-kalender
- Vælg ikonet Nyt Skype-møde i værktøjslinjen øverst
- Udfyld de nødvendige informationer, invitér deltagere og tryk Send
- Bemærk! Du skal udføre en lille justering i Skype-mødeindstillinger første gang du inviterer, ellers virker telefonnummeret i mødeinvitationen ikke. Se her hvordan.
Lav et Skype-møde direkte fra Skype for Business
- Åbn Skype for Business
- Højreklik på den person du ønsker at holde møde med
- Vælg Planlæg et møde.
- Klik herefter på knappen Skype-møde i værktøjslinjen øverst
- Udfyld resten af mødeinvitationen - øvrige deltagere, agenda osv. - og send
Sådan deltager du i et Skype-møde
- Alt efter dine indstillinger vil en påmindelse dukke op før Skype-mødet. I denne kan du klikke på Tilslut online og blive forbundet med Skype-mødet
- Du kan også benytte dig af linket i mødeinvitationen
- Mødeinvitationen indeholder også et telefonnummer, så mødedeltagere også kan forbinde sig til mødet hvis de kun har mulighed for at være med via mobilen
- Hvis mødedeltageren slet ikke har Skype for Business, vil linket i mødeinvitationen føre dem til den gratis Skype for Business webapplikation og de har stadig mulighed for at deltage
Under mødet
Hvis du et præsentationsvært under et Skype-møde, har du samme muligheder som normalt i Skype for Business. Du kan dele filer, præsentere PowerPoint, dele din skærm, holde afstemninger osv. Du kan også tilføje flere mødedeltagere, enten ved at hive dem ind i vinduet fra klienten eller ved at klikke på det lille plusikon.
Du kan også optage mødet i fuld HD. Det kan du læse mere om i denne vejledning.
Ved større møder
Er der tale om et større møde (4-5+ deltagere), kan det være en fordel for dig som mødeindkalder og præsentationsvært at sætte restriktioner på mødedeltagerne.
Præsentationsværten har mulighed for at ændre på generelle indstillinger for mødedeltagerne. Vælg Deltagerhandlinger for at ændre følgende:
- Slå lyd fra for andre deltagere
- Ingen mødechat
- Ingen deltagervideo
- Skjul navne
- Alle er deltagere (fjerner præsentationsrettigheder)
- Inviter via e-mail
Præsentationsværten har også mulighed for at ændre indstillingerne for den enkelte bruger. Højreklik på en deltager og vælg om du ønsker at slukke mikrofonen m.m.
I min Outlook, MSO 365 S4B, er alle muligheder for at oprette et nyt Skype -møde forsvundet fra menu oversigten og ved alle forsøg på at tilpasse båndet finder jeg simpelthen ikke længere disse muligheder ?
Jeg har behov for at oprette et produktionsmøde, hvor alle inviterede selv kalder ind - hvordan gør jeg det uden Skype ?
Eller hvordan får jeg Skype tilbage ?
PFT // Carsten Dahl
Hej
Jeg har brug for at holde et Skype møde og er i tvivl om jeg har mulighed for at gøre det med den opsætning jeg har nu ? Jeg har bla. Outlook
Håber I kan hjælpe
Morten
Otek A/S 6100 Haderslev