Skærmdeling og PowerPoint-præsentationer

Med Skype for Business er det nemt at dele din skærm med andre og arbejde sammen om for eksempel PowerPoint-præsentationer. Se her hvordan.

Sådan laver du skærmdeling

  1. Start en chat med den kontakt som du ønsker at dele din skærm med 
  2. Vælg skærmdelingsikonet under i bunden af chatvinduet – skærmen
  3. Vælg hvad du ønsker at dele – vælg Vis skrivebord
  4. Har du flere skærme tilkoblet, skal du herefter vælge hvilken skærm, du ønsker at dele - alle skærme, hovedskærm eller skærm 2
  5. Klik herefter Præsenter og giv tilladelse til delingen ved at klikke på Ok

Skærmdelingen er nu i gang

Ønsker du at give din modpart kontrol over din computer under skærmdelingen, kan du øverst i skærmen vælge Giv kontrol. Klik herefter Ok for at bekræfte delingen.

Ønsker du igen at overtage styringen, holder du Ctrl, Alt, mellemrumstasten inde samtidigt på dit tastatur. Ønsker du at stoppe præsentationen, klikker du på Stop præsentation i toppen af vinduet.

Vis en PowerPoint-præsentation

  1. Start en chat med en af de kontakter, som du ønsker at vise eller dele en PowerPoint-præsentation med
  2. Vælg skærmdelingsikonet under i bunden af chatvinduet – skærmen
  3. Klik på Vis PowerPoint-filer
  4. Herefter finder du PowerPoint-præsentationen og klikker på Åbn
  5. Du er nu tilbage i chatvinduet og ud fra skærmdelingsikonet vises, at din PowerPoint-præsentation er ved at blive overført. Når overførslen er færdig, vises forsiden af din PowerPoint-præsentation i et automatisk forstørret vindue

Manøvrer i præsentation ved hjælp af pilene nederst i præsentationsvisningen. 

I venstre side ser du de kontakter, som du deler præsentationen med. Hvis du vil tilføje flere personer til din præsentation, kan du vælge Inviter flere personer.

Var denne artikel en hjælp?
2 ud af 2 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer