Sådan laver du en nummerflytning

Som bruger af vores Selvbetjening skal du blot registrere e-mailadressen på den person, som kender de nødvendige oplysninger. I de fleste tilfælde er dette ganske enkelt den person, som ejer telefonnummeret.

Hvis du som bruger af Selvbetjeningen besidder al den nødvendige information på forhånd er det selvfølgeligt fortsat muligt for dig at klare hele processen selv, hvis du indtaster din egen e-mailadresse.

Der vil derefter blive oprettet en ny sag på TDC Cloud Support, hvor både du og den nye bruger kan følge med i forløbet samt stille opfølgende spørgsmål. Der vil samtidig blive afsendt en e-mail til brugeren, der beskriver fremgangsmåden.

Følg linket i den mail du modtager og indtast den pinkode som fremgår af mailen:

 

Når pinkoden er indtastet, vil du blive viderestillet til selve nummerflytningsformularen, hvor alle de nødvendige data skal indtastes.

 

Derefter klikker du Download fuldmagt. De indtastede data gemmes, supportsagen opdateres, og den genererede fuldmagt hentes. 

Print fuldmagten, underskriv den, scan den ind og vedhæft den i et mailsvar på en af de e-mails, vi har afsendt fra TDC Cloud Support. Alternativt kan du besøge sagen i TDC Cloud Support og uploade filen her.

Både du og brugeren vil få besked, når vi registrerer fuldmagten og sætter porteringen igang.

Har du spørgsmål til processen er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på 77 33 71 71.

Var denne artikel en hjælp?
2 ud af 2 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor

Kommentarer

  • Avatar
    IT Department

    Det er desværre en stor mangel i den process at man ikke kan få lov til at vælge en dato for hvornår nummeret skal flyttes :-( Som virksomhedskunde har vi stort set altid brug for at vælge en dato. F.eks. 1. november 2016, og ikke bare hurtigst muligt eller fri af binding.