Sådan installerer du Skype for Business på din computer

Her er en vejledning til, hvordan du installerer TDC Erhvervs Skype for Business-løsning på din computer.

Det er ganske lige til at installere programmet, men først skal du sikre dig, at Skype for Business eller forgængeren, Lync, ikke allerede ligger på din computer. Hvis det gør, skal du først afinstallere den version, og derefter installere vores version.

Det kan være, at du ikke har rettighederne til at afinstallere - eller installere for den sags skyld - programmer på din pc. Hvis det er tilfældet, skal du have fat i jeres virksomheds it-administrator.

Tjek om du har programmet allerede

Start med at tjekke om Skype for Business eller Lync allerede ligger på computeren. Hvis du sidder med en Windows-maskine, klikker du på Windows-knappen og søger efter de to programmer i søgefeltet.

Hvis du sidder med en Apple-computer, benytter du Spotlight til at søge med.

Hvis du ikke har programmet, kan du gå videre til punktet Installer vores version af Skype for Business. Hvis du har et af programmerne liggende, skal du fjerne det. Det er der hjælp til i næste afsnit. 

Afinstaller allerede installerede programmer

På en Windows-computer (her er vist Windows 7) klikker du på Windows-knappen, søger efter "afinstaller" og klikker på Fjern et program.

Herefter klikker du på Skype for Business eller Lync i listen og så på knappen Fjern

Herefter fjernes programmet fra din computer.

På en Apple-computer går du ind i dine programoversigt og smider programmet i skraldespanden.

Installer vores version af Skype for Business

Nu er du klar til at installere vores Skype for Business-pakke.

Sådan gør du på en Windows-computer.

1. Start med at gå ind på denne side (klik her) og hent den programpakke, som passer til din computer. 

2. Dobbeltklik på filen.

3. Klik Run, hvis du får denne advarsel

4. Herefter følger du installationsvejledningen. 

Sådan gør du på en Apple-computer.

1. Start med at gå ind på denne side (klik her) og hent installationsfilen til Mac-computere.

2. Dobbeltklik på filen.

3. Nu installeres programmet.

Nu er du klar til at logge på TDC Erhverv Skype for Business. Du kan læse mere om det i denne vejledning.

Var denne artikel en hjælp?
0 ud af 0 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer