Sådan aktiverer og installerer du Guard og Freedome - Sky Edition

Med vores Works-mobilpakker over 3 GB følger app Guard - Sky Edition, og med pakker over 8 GB følger også Freedome - Sky Edition.

Guard gør det mere sikkert at benytte din mobiltelefon og at udnytte telefonernes fulde potentiale uden at være bekymret over, om sikkerheden bliver sat over styr. Freedome er en VPN-forbindelse, som anonymiserer din IP-adresse.

Læs mere om de to produkter hos leverandøren F-Secure.

Med adgangen til Guard og Freedome følger fem ekstra licenser, som du kan benytte privat til fx at beskytte din egen pc og familiens andre enheder.

Sådan aktiverer du Guard og Freedome på et mobilabonnement

I aktiverer Guard (og evt. Freedome) på de enkelte mobilabonnementer i Selvbetjening. Det er altså en administrator hos jer, som skal gøre det

1. Start med at logge på Selvbetjening

2. Find det mobilabonnement, som du vil aktivere Guard (og evt. Freedome) på. Det kan du fx gøre ved at søge på telefonnummeret eller brugerens navn oppe i søgefeltet i højre hjørne.

3. Når du er kommet ind på brugerens profil, klikker du først på Mobil i menuen til venstre, derefter på Mobilpakke og til sidst på Aktiver i den røde boks.

4. Nu skifter boksen farve til blå som tegn på, at Guard (og evt. Freedome) er aktiveret på denne mobilpakke.

Brugeren modtager herefter en e-mail med login-informationer til Guard og Freedome. E-mailen sendes til den adresse, som er angivet på brugerens profil i Selvbetjening.

Sådan installerer du Guard - Sky Edition på din telefon

1. For at installere Guard-appen kan du følge installations-linket i den e-mail, som du modtog da Guard blev aktiveret. 

2. Linket fører dig hen til den relevante app-butik, hvorfra du kan downloade og installere Guard.

3. Når du har installeret app'en, logger du på med det login, som du modtog på e-mail, da Guard blev aktiveret på dit mobilabonnement.

Sådan installerer du Freedome Sky Edition på din telefon

1. Gå ind i din telefons app-butik og søg efter fx Freedome.

2. Installer app'en, som hedder F-Secure Freedome VPN.

 

3. Første gang du åbner app'en skal du først trykke på Aktiver abonnement.

4. Klik herefter på Log på.

5. Og vælg TDC Erhverv (Sky) fra listen af udbydere. 

6. Herefter logger du på med login-oplysningerne fra den e-mail, som du modtog, da Guard og Freedome blev aktiveret på dit mobilabonnement.

Sådan installerer du Guard og Freedome - Sky Edition på dine private enheder

Med dit abonnement følger der fem private licenser, som du fx kan benytte til at installere Guard og Freedome (hvis dit abonnement tillader det) på dine eller familiens private enheder.

Det gør du ved at klikke her og logge på med login-oplysningerne fra den e-mail, som du modtog, da Guard blev aktiveret på dit mobilabonnement.

Herefter bliver du guidet gennem installationsprocessen på skærmen.

Er dit Works-abonnement på over 8 GB har du desuden adgang til at downloade Freedome. Freedome giver dig fuldstændig privatbeskyttelse på offentlige Wi-Fi netværk, så ingen kan spore dig online. Du kan installere Freedome på op til fem enheder.

 

Var denne artikel en hjælp?
3 ud af 3 fandt dette nyttigt
Fortæl os hvorfor


Udfyld venligst formularen med en gyldig e-mail og feedback til artiklen.

Kommentarer